Salinity Controller

6.600,00 kr.

saco

Varenummer (SKU): 036 Kategori:

Beskrivelse

Beskrivelse

Ninasoft salinometer er udviklet og fremstillet specielt til styring af ferskvandsgeneratorer.
Ved udviklingen er der lagt vægt på at fremstille en styring, der ud
over at kunne styre en ferskvandsgenerator ud fra målte PPM værdier,
også kan opsamle og gemme målte PPM værdier i en indbygget hukommelse.

Styringen er kortslutningssikker ( ingen sikringer) og har et lavt
strømforbrug, hvilket gør den yderst stabil.

Monteringen er yders nem og betjeningen sker overskuelig fra
frontpladen, hvor det indbyggede display løbende viser PPM værdien.

De opsamlede data opsamles med et interval på 10 min.og kan senere
betragtes, analyseres og udprintes i et specielt udviklet PC program.

Hukommelsen kan i alt rumme 8000 sæt data.

Det er endvidere muligt at have en On-line forbindelse direkte fra
salinometret til maskinrummet eller broen, hvor de opsamlede data
løbende vil vises på skærmen, samtidig med at disse også gemmes i
salinometerets hukommelse.

Salinometeret findes i 2 forskellige typer:

Mini måler PPM niveau med temperaturkompensation og styrer
ferskvandsgeneratoren udfra de målte værdier, med mulighed for at
gemme opsamlede PPM værdier i hukommelsen.

Ved hjælp af tasterne på forpladen stilles nemt både ønsket PPM
niveau, samt ønsket alarmgrænse.

Ved opstart er alarmen automatisk frakoblet, og ved service kan
alarmen med et tryk frakobles 10 min. af gangen.

Midi modellen kan alt hvad mini modellen kan, men derudover er der
også mulighed for dataopsamling eller on-line visning af temperaturer
og vakuum på følgende ting:

Motorvand ind / ud. Søvand ind / ud. Fordampningstemperatur.

Vakuum som en funktion af fordampningstemperaturen.

Benyttes On-line funktionen er der desuden mulighed for at se antal
producerede liter ferskvand , hvis vandmåler er tilsluttet.

( Vandmåler som f. eks fabrikat ABB med 3/4 ” tilslutning der kan
måle 1,5 m3 / time svarende til 36 m3 pr. døgn.).

De ovennævnte værdier for PPM temperaturer og vakuum vil køre i
ring og vises i displayet løbende.

Ved et tryk på Display Start / Stop tasten kan displayet bringes til at
stoppe ud for en ønsket visning, hvor målingen nu løbende vil blive
opdateret.

Endnu et tryk vil igen få displayet til skiftende at vise de forskellige
værdier for PPM – temperatur og vakuum.

Begge typer salinometre leveres komplet med vandtæt PPM sensor
med holder, monteringsvejledning, samt testmodstand til kontrol
af PPM måling.

Modellerne kan fås hvor displaydel er indbygget i aflangt
plastdæksel (160 x 80 mm.) eller kvadratisk plastkasse (95 x 95 mm.)
til frontmontage i styreskabet, hvor strømforsyning og styredel med
terminalklemmer leveres i praktisk plastholder for montage på DIN
skinne.

Forplader kan leveres med tekst i ønsket sprog samt evt. med firmalogo.

Begge typer salinometre kan ved større ordrer leveres med
ønsket sprog i displaydel.

Yderligere information

Vægt 5 kg