Beskrivelse
Mobil Alarm.
Mobil-Alarm er en enhed der tilkoblet et almindelig standard modem
og telefonlinie kan give en alarm i form af en tekstmeddelelse
til en mobiltelefon eller til en fast opkoblet PC.
Alarmen findes i en version med tilkoblet temperatursensor, hvor
der gives alarm såfremt valgte grænseværdier overskrides, og i en
version der valgfrit kan registrere en kortslutning eller en afbrydelse.
Temperaturversionen kan benyttes til overvågning af fryse / køle rum
eller diske, eller andre steder hvor temperaturen har betydning.
Mobil-Alarmen der registrerer en kortslutning eller afbrydelse, kan
benyttes som alarmgiver tilkoblet tyverialarmen eller til registrering
af maskiner eller andet.
Aktiveres Mobil-Alarmen vil den give alarm og opkalde den valgte
mobiltelefon ,hvor der i dennes display vil vises en indtastet tekst.
Er mobiltelefonen slukket eller uden radiokontakt, kaldes denne
naturligvis ikke op, men når der igen er kontakt vil der i displayet
kunne ses at der er en meddelelse.
Tekstmeddelelsen sendes ved hjælp af SMS (Small Message Service),
derfor kræves det at mobiltelefonen er forberedt for dette.
Systemet består af følgende:
Et Windows softwareprogram, hvor relevante telefonnummer,
tekstmeddelelse og evt. grænseværdier indtastes og downloades
til Mobil-Alarmen.
Et konverteringsstik fra 25 pol. sub D. til 9 polet seriel stik, der
benyttes til kommunikation med Mobil-Alarmen.
Mobil-Alarmen findes i 2 versioner:
1) Med tilkoblet temperatursensor
2) Med kabel tilkoblet der vil registrere på en kortslutning eller en afbrydelse.
For at benytte alarmenheden kræves kun et modem og en
telefonforbindelse ( der kræves ingen PC).
Mobil-Alarmen kan evt. leveres med ønsket tekst, telefonnummer og
grænseværdier indtastet.